8 juni 2016
Efter den første hat kunne min datter godt tænke sig en hat med øjne, mund og næse, så det valgte jeg at tolke som endnu en hækle-bestilling.
Garnet er bomuldsgarn 8/4 fra supermarkedet, og jeg har igen taget udgangspunkt i denne opskrift, dog har jeg modificeret lidt ved udtagningerne i starten for at blive knap så "skater"-agtig, og så igen til sidst for at få "sving" på kanten i bøllehat-stil.
6 juni 2016
Da vi ingen sommerhat havde i rigtig størrelse, søgte jeg på nettet efter opskrift på en luftig sommerhat. Fandt denne, som jeg har fulgt. Eneste ændring var fastmasker til skyggen i stedet for de løsere stangmasker.
Jeg har brugt hæklenål 4 mm og bomuldsgarn 8/4.
Sommerhatten ser sådan her ud i brug: